Relationspædagogik

Relationer som fundament for positiv udvikling og meningsfuldhed.

Gode og hensigtsmæssige relationer er afgørende for, om vores unge trives og udvikler sig positivt. Vores fokus og tilgang er, at vores socialpædagoger fremstår som troværdige rollemodeller, som alle har betydelige relationskompetencer.
Det er ligeledes essentielt, at vi har fokus på at facilitere relationer, så vores unge danner relationer udenfor Føniks fx i familien, fritidsinteresser og skole-uddannelsesforløbet.

På Føniks arbejder vi ud fra relations- og involveringspædagogikkens principper. Vi anser denne tilgang som den mest givende tilgang over for vores målgruppe. Vores tilgang til de unges udvikling er, at de skal opleve en meningsfuldhed i deres hverdag og personlige udvikling.

Pædagogen skal fremstå som en tydelig identifikationsfigur, der tilrettelægger den socialpædagogiske indsats ud fra den enkeltes behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Dette kan gøres gennem forskellige aktiviteter, hvor der er mulighed for at vise, at vi værdsætter dem og hvor man har chancen for at vise, at det er ”hvem de er” der betyder noget og ikke blot ”hvad de kan” eller især – ”ikke kan”.

I udviklingen af de unge mener vi, at psykologen, Lev Vygotskys ”NUZO” model, er et godt arbejdsredskab.Vygotsky skelner mellem det, som den unge kan her og nu, og det som den unge er på vej til at kunne. Det sidste beskrives som nærmeste udviklingszone (NUZO). I traditionel psykologi og observationer fokuseres mest på det, de unge kan – eller ikke kan, her og nu. Hermed overser man de kompetencer og udviklingsmuligheder de unge rummer. Det er disse kompetencer, som endnu ikke er helt udnyttede og udviklede, som Vygotsky finder interessante, fordi det netop er her, udviklingsmulighederne ligger.
Pædagogisk betyder det at fokus flyttes, således at der tilføjes en tydelig didaktisk indgangsvinkel. Dvs. at pædagogen bevidst arbejder med de unge og aktivt støtter dem i at nå kompetencer som de endnu ikke mestrer alene. Denne proces foregår både som en bevidst planlagt proces, men de unge bringes også ud i nærmeste udviklingszone i ikke-planlagte situationer, når de socialiseres med de ældre/ ”gamle” unge og pædagogerne.

Et oplevet hverdags eksempel på denne pædagogik:

“Alle drengene har hver deres maddag, hvor de sammen med en pædagog skal lave aftensmad. En af drengene vil ikke lave mad, han siger det er kvindearbejde. Vi tager en snak med drengen om, hvorfor han ikke vil deltage i madlavningen. Under samtalen viser det sig, at drengen aldrig har prøvet at lave mad før, og er derfor nervøs for, om han kan finde ud af det. Vi bliver enige om, at drengen starter med at dække bord, hvilket han har prøvet før. Efter et stykke tid med borddækning spørger vi drengen, om han vil hjælpe med at skrælle kartofler, og det vil han gerne, efter at vi har lovet at vise ham hvordan. Første gang skræller vi kartoflerne sammen med ham, så han kan se hvordan man gør. Næste gang klarer han det uden hjælp. Efter et stykke tid med borddækning og med at skrælle kartofler, udviser drengen interesse for hvordan man former og steger bøffer. Vi viser ham hvordan og hjælper ham de første par gange, og efter et stykke tid klarer han bøfferne alene.”

 

 

Det vil sige, at drengen i ovennævnte eksempel, med støtte og vejledning fra en pædagog der har opbygget den fornødne og bæredygtige relation, hjælpes fra den aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone og skridt for skridt nærmer sig den potentielle udviklingszone.
I ovenstående eksempel betyder det, at drengen på sigt vil opleve at kunne tilberede et helt måltid uden hjælp, hvilket jo er en essentiel forudsætning for at kunne klare sig i det senere liv. Ligeledes mener vi, at drengen gennem en række af disse succesoplevelser opnår følelsen af at ”jeg duer til noget” og derigennem opbygger sin selvtillid.

Hverdagen på Føniks

Vi prioriterer en let genkendelig og overskuelig dagsrytme, med kontinuitet og sammenhæng. De unge har et individuelt skema over ugen med deres pligter, interesser, aftaler osv. Der er pædagogisk uddannet personale på arbejde. I weekenden vil personalet møde ind fredag eftermiddag og først have fri søndag aften. Vi tilstræber at så glidende og færrest personaleskift som muligt i hverdagene. Vi vægter en daglig dokumentation i forhold til de oplevelser de unge får med Føniks i forbindelse med fx ture, arrangementer mm.

Hverdagene vil som udgangspunkt se ud på følgende måde:

Kl. 6.00 – Alle bliver vækket og de unge skal have været i bad og spise morgenmad. De skal efterfølgende børste tænder, pakke tasker og gøre sig klar til skolen.

Kl. 7.15 – Afgang til skolen. Enten med taxa eller bus.

Kl. 8.00 – Enten skolegang, arbejde eller dagsaktivitet.

Kl. 13.00-13.30 – Pædagogerne møder ind, laver overlevering og planlægger dagen. Dagsaktivteten slutter

Kl. 15.30 – Ankomst fra skole/arbejde. Efterfølgende fritid, hvor de eventuelle pligter laves inden aftenaktiviteter.

Kl. 18.00 – Vi spiser aftensmad og holder bordskik til alle er færdige (en af de unge har været med i madlavningsprocessen).

Kl.19.00 – Aftenaktiviteter. Eksempelvis fysisk træning, fodbold, svømning, ungdomsklubben osv.

Kl. 22.30 – Der er sengetid. Mobiltelefon afleveres evt. efter behov.

Kl. 23.00 – Internettet slukkes.